Solskinstanker

Kærlighed til håret

I fredags tog jeg det store spring og tog til frisøren. Det er en luksus, jeg tillader mig ca 1 gang om året, og når det endelig sker, glæder jeg mig helt vildt til den luksus det er, at mit hår er The Centre Of The Univers i et par timer. Jeg er nemlig ikke særlig god til at sende kærlighed til håret til daglig. Det ender som regel med at ligne sig selv, ligegyldigt hvor mange produkter og hvor meget tid jeg lægger i det. Men jeg har altid en drøm om at ligne en Hollywoodstjerne, når jeg går derfra.

I fredags var ingen undtagelse. Jeg kom helt modig og beslutsom ind i salonen og forklarede med arme og ben om lyse striber, som ikke er stribet, men som er mere solskins-agtig, du ved? Lige som modellerne i bladene, og jeg viste frem og pegede. Hev telefonen frem og viste billeder af min mest blonde periode. Altså det skal ikke være ligeså blond, men som du kan se, så kan jeg godt bære det, og det her mørkebrune er bare slet ikke mig. Altså selvom det er det jo, for det er jo min naturlige hårfarve, men den kan jeg ikke rigtig finde mig tilrette i. Ja jeg er da også ret glad for, at jeg fandt ud af, at jeg ikke er blevet grå endnu… haha… (?!)

Nå hvad siger du? Er vi enige om, at vi tager sådan D-005 blandet med en blablabla, så det går ind og arbejder med strukturen og dit mørke og laver sådan en Jennifer Aniston-lignende sommer-honning-naturlig lyst? Ja Fedt! Og hvad tror du cirka det kommer til at koste?

…. Jeg synes bare du skal klippe spidserne, og ved du hvad, så kan du får lov at gå lidt bersærk i pandehåret. Det vokser jo ud igen ikk.
Og har i Latte? Og det nyeste Costume? Taaark søde!

Sådan gik det til, at jeg gik fra frisøren looking like this
IMG_1196

Når jeg i virkeligheden ville have gået derfra looking like this
jennifer-aniston

2 kommentarer

  • Anne

    Uhh, hvor jeg kender den situation. Det kan ikke tælles på to hænder, hvor mange gange jeg er gået ud fra frisøreren og været, ikke græde færdig, men så deprimeret. Tænker på, om jeg taler et andet sprog end frisøreren, eller om jeg måske har helt urimelige forventninger til mit udseende, eller hvad der er galt. Helt sikkert er det, at det kan tælles på én hånd, de gange jeg har været tilfreds eller måske endda lidt glad når jeg er gået ud af forretningen. Sidste gang jeg sendte min datter til frisør, som skulle rette op på en affarvning der var gået galt ( hos en frisør), kom jeg for at hente hende og betalte 5.460,- dog incl. et par produkter som var LIVSNØDVENDIGE for hårets pleje efterfølgende!!! Jeg har stadig regningen hængende… Jeg kørte kortet igennem, “lukkede” hele mit nervesystem ned og tænkte, at dette kommer hun til at høre for, både i konfirmations sangen, bryllupssangen, 30´og måske også 40´års sangen.
    Så jeg sætter nok frisører på samme niveau som… ????? – Men det skal de have, – kaffen plejer at være god og jeg elsker bladene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karen Nørøxe

      Hvad vi dog ikke betaler for kaffe, magasiner og hovedbundsmassage!
      Min søster og jeg kom til at sammenligne frisørsaloner med restauranter. Altså man forstår jo godt, man man skal betale store penge for Michelin-stjerner og nyt og spændende mad, men hvis jeg går ind på en helt almindelig middelrestaurant og bestiller lasagne, så forventer jeg at kunne få det under 2000 kr. Også selvom kokken (frisøren) kalder sig kunstner.
      Din datters eksempel er jo vanvittigt! Jeg tror mange frisørsaloner lever fedt på, at det ikke er commes il faut at spørge til prisen før man står helt fin i håret og på vej ud af døren.
      Tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solskinstanker