Fyldt med spark

Solskinstanker

Solen skinner og alle er glade. Når jeg går på gaden kan jeg se folk, der smiler for sig selv og misser med øjnene. Det er så smukt! Jeg ser også smarte unge mennesker med solbriller, shorts og forårsjakker, selvom det er alt alt for koldt. Jeg lurer på hvilke solbriller, der skal sidde på min næse denne sæson – sikkert de gamle ridsede, der liger i skabet. Det er denne tid på året, der er min absolut yndlings! Jeg elsker forår og efterår. Overgangsperioderne er de bedste. Det er der, hvor planerne og drømmene er størst, og jeg har mange af dem!

Jeg havde jo sat mig det mål, at jeg skulle have mig et job inden udgangen af marts. Nu er det april, og jeg nåede desværre ikke mit mål. Men jeg søger videre med samme gejst, for det må jo for fanden ske på et tidspunkt ik?

Jeg vil gerne snart kunne sætte et flueben ud for et projekt, der er lykkes og skrive en opstemt hyldest til mig selv herinde. Men lige nu bliver det mere til nye planer, nye tiltag og ikke så meget afslutning. Min taktik er at sætte så mange projekter i søen som muligt, og så håbe på at de afslutter sig selv, mens jeg laver noget andet. … Hvad? – Årh ok, så afslutter jeg da selv!

Mine nyeste drømme tiltag involverer:
-noget med en idé til et stort arrangement for mødre
-CVR-nr og journalistuddannelse (- uuhh det lyder stort på skrift!)
-træning og kostændring (haha – jeg tror kun på det hver anden dag!)
-skriveprojekter af den store slags
-Og selvfølgelig job job job!

Dejligt forår og tid til solskinstanker!
IMG_0182

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fyldt med spark