Jeg er da slet ikke bange…

Hold nu kæft jeg kan overhovedet ikke skrive noget, når jeg går på et kursus, som langt hen ad vejen handler om blogskrivning. “Nå ja du har en blog, den har jeg læst!” Øh ok fremmede menneske, så du har allerede læst om mine kedelige aftener i sofaen med choko og tv, min trang til at få flere børn, mine snottede kærestesorger og mine problemer med at få skrevet den der perfekte ansøgning. Ja, det er jo hele pointen med at skrive åben dagbog, som jeg gør her – at alle jo kan læse med.
Og jeg kan lide det, ja jeg kan. Det er bare liiidt grænseoverskridende at stå ansigt til ansigt med ukendte læsere, der har læst med før de mødte mig og i øvrigt ved alt muligt om blogging, som slet ikke har strejfet mig. Det har jeg aldrig prøvet før. Men altså; I’ve got nothing to hide. Selvfølgelig har jeg det, jeg skriver det bare ikke her

Så hvis der er lidt stille på bloggen i disse dage, er det bare den der lille bitte klamme hånd af præstationsangst, der har lagt sig på tastaturet.

-Og nå, ja til nye læsere; Velkommen til!

De der børn ikk.. Flere af dem!

Jeg ser babyer overalt lige for tiden. Inden for den seneste uge har to af mine veninder født, og tre nye har meddelt, at de er venter barn i løbet af året. Det er jo fantastisk! Jeg elsker, når der er nyt liv på vej, og mine veninder med små nuttede babyer, kan forvente mindst et besøg af mig inden længe. (Og det skal holde godt fast på ungerne, og tælle dem inden jeg tager hjem. Jeg siger det bare.)

Åh hvor ville jeg ønske, at det var mig! Jeg vil have en baby mere nu!! Kaisa var den nemmeste lille baby, så jeg kan sagtens klare én mere! Eller to! Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil have 4 børn. Masser af unger og liv, og mig som en altfavnende kæmpe-mama, der bare kaster om sig med kærlighed! Jamen sådan forestillede jeg mig det.
(Fødslerne var ikke med i beregningen.. – mor er ikke bange for epidural mere!)

IMG_0128

Jeg kan mærke at jeg får et lille stik af misundelse, når de nye babyer melder sig. Dem der fik første barn på samme tid som mig, er nu i gang med nummer to. Og andre veninder er for fanden i gang med nummer tre!

– Og jeg kunne ikke være længere væk fra projekt “flere børn”. Det ripper på en meget uhensigtsmæssig måde op i de gamle “synd for mig” og “det her er ikke, hvad jeg havde bestilt”-følelser. Jeg kan overhovedet ikke bruge det til noget. Jeg ved jo ikke, hvad fremtiden bringer, så i virkeligheden sidder jeg jo bare her og klynker over noget, som måske slet ikke er noget at græde over.

Men jeg er slet ikke færdig! Jeg har meget mere Mor i mig… og jeg vil også gerne prøve at være to om det… og jeg vil også gerne prøve at have en dreng… Og Kaisa ville være en fantastisk storesøster… og jeg har en masse navne som ikke må gå til spilde… Og jeg vil også gerne amme igen… og være på barsel… og åh at være gravid!

Det er jo vanvittigt, det her. Jeg er helt sentimental og skruk langt ud over fornuftsstadiet, og når jeg lige har svælget lidt mere i det (for når man først har åbnet for sluserne og filerne med babybilleder, så er det altså ikke sådan lige at snappe ud af det igen)
– så skal jeg nok tage mig sammen, og være en voksen powerkvinde singlemor, der har ALT i hele verden!

Nåårh…
IMG_0118

IMG_0188

IMG_0142

De der børn ikk.. Flere af dem!

Jeg ser babyer overalt lige for tiden. Inden for den seneste uge har to af mine veninder født, og tre nye har meddelt, at de er venter barn i løbet af året. Det er jo fantastisk! Jeg elsker, når der er nyt liv på vej, og mine veninder med små nuttede babyer, kan forvente mindst et besøg af mig inden længe. (Og det skal holde godt fast på ungerne, og tælle dem inden jeg tager hjem. Jeg siger det bare.)

Åh hvor ville jeg ønske, at det var mig! Jeg vil have en baby mere nu!! Kaisa var den nemmeste lille baby, så jeg kan sagtens klare én mere! Eller to! Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil have 4 børn. Masser af unger og liv, og mig som en altfavnende kæmpe-mama, der bare kaster om sig med kærlighed! Jamen sådan forestillede jeg mig det.
(Fødslerne var ikke med i beregningen.. – mor er ikke bange for epidural mere!)

IMG_0128

Jeg kan mærke at jeg får et lille stik af misundelse, når de nye babyer melder sig. Dem der fik første barn på samme tid som mig, er nu i gang med nummer to. Og andre veninder er for fanden i gang med nummer tre!

– Og jeg kunne ikke være længere væk fra projekt “flere børn”. Det ripper på en meget uhensigtsmæssig måde op i de gamle “synd for mig” og “det her er ikke, hvad jeg havde bestilt”-følelser. Jeg kan overhovedet ikke bruge det til noget. Jeg ved jo ikke, hvad fremtiden bringer, så i virkeligheden sidder jeg jo bare her og klynker over noget, som måske slet ikke er noget at græde over.

Men jeg er slet ikke færdig! Jeg har meget mere Mor i mig… og jeg vil også gerne prøve at være to om det… og jeg vil også gerne prøve at have en dreng… Og Kaisa ville være en fantastisk storesøster… og jeg har en masse navne som ikke må gå til spilde… Og jeg vil også gerne amme igen… og være på barsel… og åh at være gravid!

Det er jo vanvittigt, det her. Jeg er helt sentimental og skruk langt ud over fornuftsstadiet, og når jeg lige har svælget lidt mere i det (for når man først har åbnet for sluserne og filerne med babybilleder, så er det altså ikke sådan lige at snappe ud af det igen)
– så skal jeg nok tage mig sammen, og være en voksen powerkvinde singlemor, der har ALT i hele verden!

Nåårh…
IMG_0118

IMG_0188

IMG_0142

    Newer posts