Helt fornuftige nye sko

Jeg har købt nye sko i dag. Jeg lukkede simpelthen øjnene for det gabende hul i økonomien og købte mig et par nye brugte sko. Jeg køber ellers aldrig brugte sko. Mine fødder passer aldrig i andres sko, og jeg synes, det er noget nær umuligt at finde sko, der sidder godt, når andre har haft dem på før mig. Men de her er gode. Næsten ikke brugt, toplækre og jeg glæder mig til at tage den på i morgen.

For i morgen skal jeg jage job. Jeg har aftalt med en venindes veninde, at jeg skal med hende på arbejde, for at se hvad hun laver, og forhåbentlig tilfældigt møde en chef, der springer jublende op og ansætter mig på stedet. Det er planen, og derfor er det helt fornuftigt, og ja faktisk ret genialt at købe nye sko til formålet. Genialt siger jeg.

Morgendagens udflugt kræver at Kaisa bliver afleveret som allerførste barn i vuggeren i morgen. Det har vi aldrig prøvet, og det skal blive en udfordring. Jeg har præcis 9 minutter til at sige farvel i døren, for at jeg kan nå at møde til tiden. 9 minutter! Det plejer at tage os et kvarter at gå fra cyklen hen til døren! Jeg forudser en glad og overskudsagtig morgen! -Men jeg tror det bliver en god dag. Jeg bliver i hvert fald hot (på en afdæmpet og cool måde) i mine nye sko!

Nye lækre jobsøgningssko!

Nye lækre jobsøgningssko!

Helt fornuftige nye sko

Jeg har købt nye sko i dag. Jeg lukkede simpelthen øjnene for det gabende hul i økonomien og købte mig et par nye brugte sko. Jeg køber ellers aldrig brugte sko. Mine fødder passer aldrig i andres sko, og jeg synes, det er noget nær umuligt at finde sko, der sidder godt, når andre har haft dem på før mig. Men de her er gode. Næsten ikke brugt, toplækre og jeg glæder mig til at tage den på i morgen.

For i morgen skal jeg jage job. Jeg har aftalt med en venindes veninde, at jeg skal med hende på arbejde, for at se hvad hun laver, og forhåbentlig tilfældigt møde en chef, der springer jublende op og ansætter mig på stedet. Det er planen, og derfor er det helt fornuftigt, og ja faktisk ret genialt at købe nye sko til formålet. Genialt siger jeg.

Morgendagens udflugt kræver at Kaisa bliver afleveret som allerførste barn i vuggeren i morgen. Det har vi aldrig prøvet, og det skal blive en udfordring. Jeg har præcis 9 minutter til at sige farvel i døren, for at jeg kan nå at møde til tiden. 9 minutter! Det plejer at tage os et kvarter at gå fra cyklen hen til døren! Jeg forudser en glad og overskudsagtig morgen! -Men jeg tror det bliver en god dag. Jeg bliver i hvert fald hot (på en afdæmpet og cool måde) i mine nye sko!

Nye lækre jobsøgningssko!

Nye lækre jobsøgningssko!

Om at bære brunt

Jeg går på kursus i denne måned. Online marketing. Jeg har aldrig set mig selv som hende fra marketingafdelingen. Det lyder så struktureret, og salgsagtigt. Det er vist ikke noget for mig. Eller hvad? For jeg har overrasket mig selv før.

Hvorfor i himlens navn har jeg dog ikke har gjort mig i det der med kurser før? Det er jo ganske fantastisk, at komme ud af dagpengehabitten og tage ud i verden hver eneste dag. Jeg føler mig meget mere fri, end jeg har gjort alle de dage, hvor jeg har siddet derhjemme og haft fuldstændig fri.

Til gengæld har jeg så på forbavsende vis gen opfundet mig selv som en anden Anne fra Grønnebakken.
Jeg cykler glad af sted hver morgen efter at have afleveret Kaisa-barnet i vugger og kommer kun en lille bitte smule for sent (det ville Anne Shirley selvfølgelig aldrig have gjort) til at sætte mig på forreste række med spidset blyant og læsebrillen på klar til at være mønstereleven fra helvede. Jeg har lavet alle mine lektier, svarer på alle spørgsmål, deler vindruer ud til klassen, og lur mig om jeg ikke en skønne dag kommer med kage eller inviterer til fødselsdag, selvom der er flere måneder til min fødselsdag, bare for at være little miss goodie goodie. Jeg elsker det.
Hvis det havde været folkeskolen, var der helt sikkert en af de andre i klassen, der havde taget sagen i egen hånd og hældt mælk i min skoletaske. (Måske skal jeg alligevel lige holde lidt øje med tasken fremover..)

Jeg fatter intet når jeg kommer, men føler mig som en verdenskvinde, når jeg går. Eller i hvert fald som én der ved mere, end da hun kom. Men det er faktisk ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at jeg har rigtigt tøj på, har sat håret og kan smile til folk jeg møder på gaden. Jeg glemmer (meget bevidst) at det er et kursus på en måned, og mit “arbejde” er mere eller mindre tvunget af A-kassen og Jobcenterfyren. Jeg er ude i verden, som alle andre. Åh hvilken frihed!

Og ja, jeg prøver hele garderoben af. Office-clothes er min nye hobby… Nej det er det så ikke, for jeg har ikke midlerne til at være så smart, som jeg gerne ville, men jeg har fundet ud af, at neglelak redder det meste, og at jeg kan bære brunt, når jeg er glad. Det er en god ting at vide. Og at kunne!

Jeg var så glad for min cykel…

Jeg har lige afleveret min cykel hos cykelhandleren, og kan hente den i morgen. Bloody 1200kr fattigere! Hvad er det min cykel fejler?

I fredags da jeg skulle køre Englen i vugger og mig selv på kursus (Jojo this mama er ude i byen, hvor hun er seriøs og studie-agtig igen. Det er fantastisk! – Og det er et helt andet indlæg) -kommer jeg ud til en cykel, hvor baghjulet ikke vil dreje rundt. (?)
Et baghjul der ikke drejer rundt, er en ret alvorlig sygdom for en cykel, der allerede er læsset med barn og tasker og fem minutter senere ude af stativet end planlagt. Så jeg pakker om, forklarer barn i let og munter tone at “nu skal vi lige over i klapvognen, nej vi skal ikke cykle alligevel, for cyklen sidder fast” “fast?” svarer hun, og er heldigvis helt med på ideen.
Jeg kommer naturligvis for sent på kursus, og stresser en lille smule, men alt er ender dog godt.

-indtil i dag, mandag morgen. Jamen! Jeg havde totalt glemt alt om den cykel, og laver fuldstændig identisk scenarie igen i dag. For fanden da!

Og da jeg så afleverer den syge cykel hos cykelmanden rundt om hjørnet, siger han; “Det lyder som om det er narven, den er galt med, det kommer til at koste ca 1200 kr” SAY WHAT!?! Hvad fanden er en “narv”, og hvorfor er den så dyr?? Det er jo halvdelen af, hvad jeg en gang betalte for cyklen! Vil det sige, at når man køber en cykel, så køber man i virkeligheden en narv med cykel på?? Eller er der nogen der prøver at tage røven på mig? Jeg har på ingen måde 1200 kr til en “narv”, og jeg skal bruge min cykel – Pis!

Cykelsmede, mekanikere og tandlæger kan bilde mig hvad som helst ind. I have no idea hvad deres arbejde går ud på, og om de har ret i, hvad de vurderer, jeg skal betale for. Jeg kan prøve at finde jyden frem og forhandle; “1200 kr for en narv, siger du? Jeg siger lad os mødes på en plovmand, men så får jeg også en forlygte med i prisen”. Men de smiler bare overbærende af mig og ryster på hovedet. Det klinger bare ikke rigtigt vel? – Men jeg har altså haft succes med det før. Jeg kan godt forhandle en pris. Bare ikke med en cykelsmed. Eller en mekaniker. Eller en tandlæge.

Older posts