Dejligt dobeltliv

Kærlighed på TV

Jeg har lige set et program på DR, der hedder “Sådan er kærligheden”.(Sidste skud på stammen i DRs “Sådan er… -serien” -som jeg sluger råt) Kærlighed på TV er fantastisk. Kendte mennesker fortæller om, hvordan de mødte deres kærester, hvad de faldt for og de første kurtiseringer. Jeg kan lige så godt tilstå, jeg er en sucker for sådan nogle programmer. Jeg elsker at høre om kærligheden, der slår al fornuft af vejen, så himlen slår gnister. Jeg er fuldstændig overromantisk på det område og jo flere torne og ildspyende drager, der skal forceres før prinsen får prinsessen (eller Leonore Skov får Anette?) jo bedre. Specielt de første minder a la; “Jeg så hende stå alene i den anden ende af lokalet, og tænkte, hende må jeg bare leve med resten af mit liv. Jeg kæmpede mig gennem menneskemylderet for at kommer over og spørge, om hun ville danse.” “Hun svarede… Næ.”

Klip til mig, der sidder med hovedet helt oppe i skærmen og tungen ud af munden; Hvad skete der så?! Hvad skete der så?!

Alle historierne lyder bare så dødromantiske når de er fortalt der i sofaen, mens de involverede parter kigger på hinanden og deler sætninger. Og det hele er selvfølgelig krydret med smukke ungdomsbillede i sort/hvid af glade forelskede mænd og kvinder. Flagrende hår i solen, en sjov hat på et marked på Kreta, som får dem begge til at grine, et tænksomt blik udover søens spejlblanke vand en sommeraften i øh måske Skanderborg…

Klip til Karen, der sidder i sofaen med slumretæppe og chokoladekiks i mundvigen og drømmer.
Mon man kan høre nogen fortælle, mens violinerne spiller i baggrunden:
“Første gang jeg så hende var gennem vinduet en onsdag aften. (Ja jeg bor i stuen og kommer jo ikke så tit ud, så..) Hun sad og så “Den Store Bagedyst” på DR1, og havde åbenbart glemt at rulle gardinet ned. Som hun sad der i blød buks og tredjedagsfedtet hår, var der ligesom et særligt skær over hende (lyset fra fjerneren?). Jeg tænkte; En kvinde der kan lade en så stor opvask stå til i morgen, må være noget helt specielt…

– Jeg tror måske, jeg skal til at huske at rulle de gardiner ned. Man skulle jo nødigt sidde her og drage tilfældigt forbipasserende mandspersoner. Som højst sandsynligt ville være Peter Tanev på vej hjem fra sidste vejrudsigt, fordi han bor oppe på 1. (med sin familie!), og stiller sin cykel lige uden for mit vindue.

Hov. Hvorfor stiller han den altid lige ud for mit vindue? Måske er han allerede draget? Det kan da ikke kun have noget med cykelstativerne og læ for regn at gøre, kan det?
Åh Misse Møhge og jeg har helt klart lidt for meget til fælles.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dejligt dobeltliv