Godt ord igen…

Jeg blev alligevel slået ud af det der snot. Har stadig ikke luft gennem næsen og energien er helt i bund, og jeg gemmer mig under tæpper hele dagen. Jeg bliver nødt til at bive rask til næste uge. Sygdom er djævlens værk, og jeg har bare ondt af mig selv. Gå væk snot! Jeg har et liv, der skal leves.

Jeg er tilbage på pinden

Der har været stille her den sidste uge. Vi har været i snotliv og er der faktisk stadig, men i dag er vi på arbejde og i vuggestue. (på arbejde? – Ja det er et arbejde at søge job og skrive artikler for free)
Jeg har stadig svingende varme i stuen, og kan ikke lige overskue mere snak med vvs, udlejer, andelsforeningsformand og what have we not. Men det føles godt at være i gang igen. Altså med hverdagen. Jeg tror på fremgang!

Planen for den kommende uge lyder:
færdiggøre to artikler til Babybusiness
søge de to job som er dukket op i snotugen
hjælpe en veninde med at flytte til New York (!)
muligvis få besøg af mine forældre?!
I biografen – to gange (wow!)
-Gennemskue hjernen i min radiator!

Jeg er tilbage på sporet og lader mig ikke stoppe af snot!

Rapport fra pest og kolera!

Er det dårlig stil at ønske bare en lille smule at barnets sygdom kunne være den der jeg-sover-hele-dagen-feber, der ikke smitter? Altså nogle sygdomme er mere praktiske end andre ikk. Lige nu render Kaisa rundt med løbende ellevetaller under næsen, hoste og en stemme som en havnearbejder, mens hun skider otte gange i døgnet. Jep! Det er happy days herhjemme. Ulempen ved den slags sygdomme er jo, at mama er i overhængende fare for at blive smittet med begge dele. (Behøver jeg at sige, at jeg har ryddet apoteket for håndsprit?)

For lige at sætte glasur på kagen, så er min radiator i stuen gået i stykker. Crap. Der er så pivhamrende frysende koldt i min stue, at jeg i skrivende stund sidder her under slumretæppet med to lag uld på fødderne, lange underbukser og to striktrøjer og et kæmpe halstørklæde. Det er famer ikke lige i dette sekund, at jeg drager nogensomhelst!

Aj Men! En klog radiator går jo ikke i stykker om sommeren vel? Næ nej! Den venter til der er minus 20 grader udenfor, og mindste beboer er hjemme hele dagen med uendelige mængder lorte-tøj, der skal vaskes og tørres, SÅ holder den op med at fungere! Idiot-radiator!

– Og naturligvis vågnede jeg i morges i et kæmpe nys og har siden tømt flere liter snot ud i det meste af en toiletrulle.

Bitter?! Mig?! Nææ.. vi hygger os skam Englebarnet og jeg!

Over and out herfra!

Kærlighed på TV

Jeg har lige set et program på DR, der hedder “Sådan er kærligheden”.(Sidste skud på stammen i DRs “Sådan er… -serien” -som jeg sluger råt) Kærlighed på TV er fantastisk. Kendte mennesker fortæller om, hvordan de mødte deres kærester, hvad de faldt for og de første kurtiseringer. Jeg kan lige så godt tilstå, jeg er en sucker for sådan nogle programmer. Jeg elsker at høre om kærligheden, der slår al fornuft af vejen, så himlen slår gnister. Jeg er fuldstændig overromantisk på det område og jo flere torne og ildspyende drager, der skal forceres før prinsen får prinsessen (eller Leonore Skov får Anette?) jo bedre. Specielt de første minder a la; “Jeg så hende stå alene i den anden ende af lokalet, og tænkte, hende må jeg bare leve med resten af mit liv. Jeg kæmpede mig gennem menneskemylderet for at kommer over og spørge, om hun ville danse.” “Hun svarede… Næ.”

Klip til mig, der sidder med hovedet helt oppe i skærmen og tungen ud af munden; Hvad skete der så?! Hvad skete der så?!

Alle historierne lyder bare så dødromantiske når de er fortalt der i sofaen, mens de involverede parter kigger på hinanden og deler sætninger. Og det hele er selvfølgelig krydret med smukke ungdomsbillede i sort/hvid af glade forelskede mænd og kvinder. Flagrende hår i solen, en sjov hat på et marked på Kreta, som får dem begge til at grine, et tænksomt blik udover søens spejlblanke vand en sommeraften i øh måske Skanderborg…

Klip til Karen, der sidder i sofaen med slumretæppe og chokoladekiks i mundvigen og drømmer.
Mon man kan høre nogen fortælle, mens violinerne spiller i baggrunden:
“Første gang jeg så hende var gennem vinduet en onsdag aften. (Ja jeg bor i stuen og kommer jo ikke så tit ud, så..) Hun sad og så “Den Store Bagedyst” på DR1, og havde åbenbart glemt at rulle gardinet ned. Som hun sad der i blød buks og tredjedagsfedtet hår, var der ligesom et særligt skær over hende (lyset fra fjerneren?). Jeg tænkte; En kvinde der kan lade en så stor opvask stå til i morgen, må være noget helt specielt…

– Jeg tror måske, jeg skal til at huske at rulle de gardiner ned. Man skulle jo nødigt sidde her og drage tilfældigt forbipasserende mandspersoner. Som højst sandsynligt ville være Peter Tanev på vej hjem fra sidste vejrudsigt, fordi han bor oppe på 1. (med sin familie!), og stiller sin cykel lige uden for mit vindue.

Hov. Hvorfor stiller han den altid lige ud for mit vindue? Måske er han allerede draget? Det kan da ikke kun have noget med cykelstativerne og læ for regn at gøre, kan det?
Åh Misse Møhge og jeg har helt klart lidt for meget til fælles.

Dejligt dobeltliv

Jeg har tømmermænd. Jeg har været ude og drikke øl af flaske på et værtshus, hvor de andre må ryge. Ja det går helt vildt for sig i mama-land. Jeg har haft første barnefri weekend i år, og jeg skulle jo følge op på mit nytårsforsæt med at komme mere ud, og se mere til mine venner. Så i denne weekend har jeg haft venner på besøg, været på vinbar, været i bio og på værtshus. Mama er træt og mamas hår lugter af røg ligesom i gamle dage!
Jeg fik en frisk og tip top klar datter tilbage i eftermiddag, hvor alco-mor havde ligget på sofaen og set b-film hele formiddagen. Derefter var der ellers afgang til legepladsen med en ordentlig kop kaffe, så Englebarnet kunne få brændt noget energi af, og moderen kunne få noget luft i sine kinder og de trængende lunger. Nu fem timer senere sidder jeg og hænger på sofaen, mens lejligheden igen flyder med legetøj, overtøj og minimum to tallerkner med halvspist mad på.
Jeg er nærmest lykkelig.

IMG_1054

IMG_1059

IMG_1063

Older posts