Gulerodskagens små mirakler

Da jeg havde afleveret mit Kaisa-barn i vuggeren i morges, havde jeg egentlig lagt i gryden til at krybe hjem under dynen og fortsætte den ondt-af-mig-selv-klynken, som gik så vældig fint i går. Jeg fik jo ikke det job, jeg havde sat min stolte spidse næse op efter og det virkede bare som alletiders gode grund til aldrig at stige ud af sengen mere. Buhu, hvor er det bare synd for mig.

Men så droppede jeg det alligevel. For det er altså så kedeligt at hamre sig selv oven i hovedet. Ingen andre end mig mærker at det gør ondt, og ingen andre end mig kan få det til at stoppe. Så det gjorde jeg. fik det til at stoppe.

Jeg sidder nu på en cafe med en lækker lille gulerodskage (der skal være plads til pebbernødderne derhjemme forståes, derfor kun en lille kage) og en latte. Jeg har nægtet at tage et nej for et nej, og kontaktet Verdens Bedste Job for lige at høre, om de nu også er helt sikre på deres beslutning…. Det var de.
Nå.
Så har jeg søgt to nye jobs og skrevet de første linjer, til hvad der måske kunne blive en novelle. det er første gang i meget lang tid, jeg er gået ned af den vej. Jeg har endda mascara på og rent tøj. Jeg har lavet en plan for i morgen og for næste uge, og jeg har taget billeder af min datter og min taske. Det går skide godt jo!!

Bortset fra at billederne driller! For fiplan! Hvad er det, jeg ikke kan finde ud af i det der foto-pis-univers??!

puuust ud.. life is good life is good life is good..

Jeg er her endnu…. et sted..

Jeg har været lidt væk fra bloggen de seneste dage, og det er fordi jeg har arbejdet og bagt småkager. To af livets vigtigste gøremål. Småkagerne blev bagt hos mine forældre og en stor portion kom med mig tilbage til kbh. (Kaisa ved ikke hvad en småkage er endnu, og det skal helt forblive sådan lidt endnu – flere til mutti) Det er ikke rigtig jul, før der er bagt småkager, og de skal helst bages i mine forældres køkken. Så Kaisa og jeg tog den lange tur gennem sne og kulde for at få årets småkage i hus.

Jeg varmer op til den store bagedag på lørdag! Et honningkagehus skal bygges og det skal ikke gå stille for sig! Jeg har inviteret vidner (hjælpere) og jeg har researchet på opskrifter, byggeteknikker og designs. Det skal blive sjovt skal det! Jeg glæder mig til julehygge og til at vise mit hus frem.

– Og til de af jer der holder vejret i spænding; I didnt get the bloody job! Jeg kom ikke engang til samtale, og jeg er skuffet. Meget. Helt ned i maven. Øvøvøvøvøvøvøvøvøv!!
Jeg skal lige sluge den og så må jeg i gang med nye planer.

Planer i øst og vest

Jeg er basker lidt med vingerne for tiden. Jeg pusler med planer, som jeg gør så ofte, og denne gang har jeg fundet min inspiration hos hende her. Ja, jeg synes hun er ret sej, og jeg låner af hendes energi, for at få afsluttet noget af alt det, jeg sætter mig for.
Jeg har for eksempel fået doneret de penge, jeg besluttede mig for i sidste uge. Nu har Læger uden Grænser, Julegaveregn og SOS børnebyerne har fået lidt af min slunkne kasse. Det føles godt! Og jeg vil gerne gå videre i den retning, altså engagere mignoget mere. Jeg ved endnu ikke hvordan, men jeg synes det giver meget mere mening for mig at engagere mig, end at sidde og græde over dokumentarfilm og billeder af sultne børn i verden.

Og apropos sultne børn (host host); Jeg har også besluttet at d. 15. december 2012 bliver dagen, hvor jeg bygger mit første hus! Honningkagehuset skal stå sin prøve, og jeg ser for mig, at det bliver fantastic! Jeg lover at dokumentere både før under og efter. Det bliver stort. STORT siger jeg!

Jeg har også andre planer. Noget med noget job og noget med noget mere blog. Men alt det fortæller jeg mere om, når jeg kan være lidt mere konkret. For ja jeg har ved Gud mange mange gange lovet til højre og venstre, at nu er den store forandring lige om hjørnet. Men nu er der lidt forandring. Små skridt, ‘ing!
Julen har en god indvirkning på mig.

Nå, men ingen gaver her..

Nå, men denne blog er altså ikke sådan én, der har kalender-konkurrencer og advents gaver. Sorry. Eller nej egentlig ikke sorry, for jeg er ikke selv ret begejstret for konkurrencer og jeg deltager meget sjældent i give-away-smid-en-kommentar på andre blogs, så jeg kan heller ikke svinge mig op til at lave en på min egen blog. Måske næste år, hvem ved.

Jeg er dog stadig i den grad en julefreak. Jeg eeelsker alt, hvad der står hygge på, og en højtid der hovedsaglig går ud på at spise kager og god mad i stearinlysenes skær, er så meget mig! Jeg elsker at købe gaver, og i år er jeg jo så “privilegeret” at jeg kan købe dem, mens andre er på arbejde. Win!

Jeg kan dog først købe gaver efter d. 7 december, fordi jeg selv arbejder hele næste uge. Jep! Jeg har en uges arbejde, og jeg nyder det! – Jeg ved det, andre folk ser frem til en uges ferie i december, men sådan er vi jo så forskellige…

Tja det kunne jo være julemad.. eller hygge… eller frokost med mormor?

Nå, men ingen gaver her..

Nå, men denne blog er altså ikke sådan én, der har kalender-konkurrencer og advents gaver. Sorry. Eller nej egentlig ikke sorry, for jeg er ikke selv ret begejstret for konkurrencer og jeg deltager meget sjældent i give-away-smid-en-kommentar på andre blogs, så jeg kan heller ikke svinge mig op til at lave en på min egen blog. Måske næste år, hvem ved.

Jeg er dog stadig i den grad en julefreak. Jeg eeelsker alt, hvad der står hygge på, og en højtid der hovedsaglig går ud på at spise kager og god mad i stearinlysenes skær, er så meget mig! Jeg elsker at købe gaver, og i år er jeg jo så “privilegeret” at jeg kan købe dem, mens andre er på arbejde. Win!

Jeg kan dog først købe gaver efter d. 7 december, fordi jeg selv arbejder hele næste uge. Jep! Jeg har en uges arbejde, og jeg nyder det! – Jeg ved det, andre folk ser frem til en uges ferie i december, men sådan er vi jo så forskellige…

Tja det kunne jo være julemad.. eller hygge… eller frokost med mormor?

    Newer posts