Jeg er her endnu.... et sted..

Gulerodskagens små mirakler

Da jeg havde afleveret mit Kaisa-barn i vuggeren i morges, havde jeg egentlig lagt i gryden til at krybe hjem under dynen og fortsætte den ondt-af-mig-selv-klynken, som gik så vældig fint i går. Jeg fik jo ikke det job, jeg havde sat min stolte spidse næse op efter og det virkede bare som alletiders gode grund til aldrig at stige ud af sengen mere. Buhu, hvor er det bare synd for mig.

Men så droppede jeg det alligevel. For det er altså så kedeligt at hamre sig selv oven i hovedet. Ingen andre end mig mærker at det gør ondt, og ingen andre end mig kan få det til at stoppe. Så det gjorde jeg. fik det til at stoppe.

Jeg sidder nu på en cafe med en lækker lille gulerodskage (der skal være plads til pebbernødderne derhjemme forståes, derfor kun en lille kage) og en latte. Jeg har nægtet at tage et nej for et nej, og kontaktet Verdens Bedste Job for lige at høre, om de nu også er helt sikre på deres beslutning…. Det var de.
Nå.
Så har jeg søgt to nye jobs og skrevet de første linjer, til hvad der måske kunne blive en novelle. det er første gang i meget lang tid, jeg er gået ned af den vej. Jeg har endda mascara på og rent tøj. Jeg har lavet en plan for i morgen og for næste uge, og jeg har taget billeder af min datter og min taske. Det går skide godt jo!!

Bortset fra at billederne driller! For fiplan! Hvad er det, jeg ikke kan finde ud af i det der foto-pis-univers??!

puuust ud.. life is good life is good life is good..

3 kommentarer

  • Lotte

    Ejjj. Sikke noget tis med jobbet! Det var da ellers lige skræddersyet til dig! Jeg føler så meget med dig; jeg bor jo sammen med en, der er i dine sko og ser hver dag, hvad arbejdsløshed gør ved en – det er bare ondt!! Godt, at du kan opmuntre dig selv lidt med kage! Og Kaisa-pigen hjælper sikkert også til! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karennoroxe

      Ja det er ingen dans på roser at være arbejdssøgende. Og man kan få spist en hulens masse kage, hvis man giver sig selv lov.. hvilket jeg gør lidt for tit for tiden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er her endnu.... et sted..