Et styks efterårsferie fortæret.

Orv. Jeg fik pludselig en efterårsferie smidt i hænderne, uden jeg havde bedt om det. Bum. Familie i alle afskygninger meldte deres ankomst, og vejret troppede op i fineste dress, så jeg smed hvad jeg havde i hænderne (hvilket ikke var så meget) og overgav mig til efterårsferiens favntag. Lovely!
Nu sidder jeg her og er klar til Forbrydelsen, mens jeg gør mig klar til en uge, hvor jeg skal overskride nogle grænser i forsøget på at vise verden, hvad jeg har at byde på. Jow jow spændende bliver det. Men først rødvin og Forbrydelsen.

Hvaffor en lydmur??

Så så man mig sidde der og være fuldstændig ligeglad med, at en mand har sprunget gennem en lydmur. Hvad er lydmuren egentlig? – Jeg fangede slet ikke at det skulle være så interessant, før alle på facebook kammede helt over med spændingsopdateringer. I sidder da vel ikke og ser det?? Jojo det gjorde de da alle sammen. med sug i maven og alting. Jeg fattede intet, og så Forbrydelsen i stedet. (og den var heller ikke særlig spændende i går… Jamen er jeg bare blevet en sur gammel dame?)

Jeg tror bare, at det der ekstremsport overhovedet ikke er mig. Jeg kan slet ikke se det fascinerende i at nogle sætter livet på spil for at være den første/største/stærkeste. Jeg synes faktisk det er lidt dumt. Hvorfor??
Men jeg har jo heller aldrig haft et ønske om at være den første til noget som helst, snarer tværtimod. Jeg skal i hvert fald ikke sætte mit liv på spil for at være den første over målstregen.
Nææh du, lad mig sidde stille og roligt med et glas rødvin og en god skærekage, mens de andre springer rundt og slår rekorder. Så kan I jo ringe, når I er færdige… Måske er der mere kage.

På kontoret

Igen har jeg sat mig ud i verden for at skrive. Jeg elsker det. Hvis jeg havde en eller anden form for stabil indkomst, ville jeg have mig et kontor ude i byen, hvor jeg kunne sidde med mine papirer og bunker sammen med andre kreative sjæle, og tavst suge deres smukke tanker ud af hovedet. Og så ville jeg være en fest til hver anden fredagsbar. Sådan forestiller jeg mig, at det må være at være en del af et kreativt kontorfællesskab.

Jeg undersøger sagen jævnligt, men det føles som en fjollet investering, når jeg ikke rigtig har penge til hverken kaffen eller madpakken, så virker en ekstra husleje lidt omsonst. Så jeg besøger i stedet andre på deres kontorer, og lader som om jeg “skal på kontoret”. Det lyder bare bedre.

Fest fordi det regner!

Jeg har lyst til at holde fest. Ikke for at fejre noget specielt, men fordi jeg gerne vil se nogle søde mennesker, og jeg vil gerne gøre lidt ud af det. Altså ikke bare det sædvanlige knappe en flaske vin op og lad os smide os i sofaen, men sådan rigtigt. Ligesom de gør i fjernsynet. Noget med arrangement hele dagen og drinks og tre retter mad og underholdning. Og fine kager. Masser af kager.
Men hvornår skal det være? og hvem skal med? og skal jeg opfinde en anledning? Og kan jeg gøre det billigt?
Jeg elsker at holde fest og arrangere! Især når det regner. Jeg kan blive helt elektrisk over tanken om at få alle mine venner på besøg og lave mad og kager til dem. Det er bare det hyggeliste i hele verden, og det er bare så lang tid siden jeg har haft lejligheden fyldt med gæster.
Jeg sender invitationer afsted med det samme.. ok. Jeg finder lige en dato først, ing’

Man skal ikke skyde bjørnen…

Jeg har været til eksamen. Det føles i hvert fald sådan, da jeg var til sprogtest/personlighedstest hos et firma, som jeg søgte job hos. Sprogtesten var egentlig relevant nok, men christ hvor var det mærkeligt at sidde der med kuglepen på papir og svare på, hvordan man staver til millennium, mayonnaise, og spectre i flertal. Jeg skulle sætte kommaer i denne sætning, og forklare betydningen af dette idiom. Dælme længe siden, jeg ikke bare lige kunne slå et ord op på nettet, og pludselig var jeg tilbage i folkeskolen, hvor man ikke måtte bruge lommeregner før i 8. klasse. Jeg fik skrivekrampe i hænderne (ja også den venstre) af at sidde bøjet og helt stiv i nakken over at svare på, hvem helvede Neville Chamberlain er, og hvilken krig refereres til, når man taler om The Great War. Men det var sjovt (elsker jo at quizze på paratviden), og jeg håber, jeg er bestået, så jeg kan få mig den der indkomst, jeg sådan higer efter.

Jeg har nemlig allerede brugt pengene. Å-åhh runger det højt inde i mit hoved, hver gang jeg trækker dankortet op af lommen, men denne gang var det både fornuftigt og voksent. Jeg har nemlig købt en vinterjakke til mig selv. Kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst havde en vinterjakke, der ikke var “en løsning” som hvis-jeg-tager-en-tyk-trøje-indenunder-og-et-stort-halstørklæde-udover-så-kan-denne-semi-forårsjakke gå indtil sneen falder, så må det blive regnjakken med huen og måske et bælte…
I år, ladies and gentlemen, har jeg en helt almindelig god marineblå vinterfrakke fra Modström. Nothing fancy. Bare god og varm.

I aften vil jeg lave hokkaido-suppe, fordi jeg har købt sådan en djævel og den har ligget på mit køkkenbord i en uge nu (kan sådan en blive for gammel?) og jeg ved faktisk ikke, hvad den skal blive til, hvis ikke den skal i suppe eller tærte.

Uh. måske bliver det tærte i stedet? … uhmmm pumkinpie!
Det er bare så typisk mig at købe spændende grøntsager og ende med at putte dem i kager…

Nææ for lad mig da lige benytte lejligheden til at fortælle, at jeg spiste det nok så hypede skyr rørt op med vanillepulver og granatæblekerner i til morgen! jowjow har købt et granatæble, som ligger og griner til mig ved siden af græskaret.
Man skulle tro, der var noget kost-spændende i gang i min afdeling, men det er der ikke. Det er bare en måde at kontrollere en tørlagt shopaholic med abstinenser. Jeg må ikke købe ting og tøj, men nyheder i frugt og grønt afdelingen, det er der ingen regler imod.