bagt havregrød!

Tanker om mad og motion

Nå men så var det jo, at jeg kastede mig over det der “Kernesund”-tjuhej. Altså ikke sådan for alvor (for der er virkelig ikke ret meget, jeg gør sådan for alvor), men jeg lånte bogen på biblo og sad med kaffe og toastbrød i mundvigen og nikkede med på ingen sukker, ingen mælk og goddammit heller ingen hvede. Jeg lånte egentlig bogen for at finde inspiration til nogle opskrifter på nem hverdagsmad og sukkerfri slik, så Englebarnet og jeg kan snacke sammen uden jeg længes efter chokolade og slik.

Og der er mange fine opskrifter i, som jeg godt kan bruge. Men pludselig sad jeg jo der og læste om, hvordan hvede og sukker er det rene gift. GIFT sagde jeg. Tænk at spise det – og oh gys at fodre sit barn med det, det er jo forfærdeligt! Jeg bliver helt klam i håndfladerne…

Jeg er lige ved at springe på hovedet i gryden og lade mig omvende. Især fordi der er masser af kendte, der siger, at de heller ikke spiser andet end Paleo og stenaldermad og raw food. Og den slags er jeg i den grad til fals for. Kendisser der udtaler sig om hvordan de er blevet så sunde. Jeg kan jo blive både frisk og tynd og fuld af energi på nul komma fem. Jeg ser for mig, hvordan jeg om et år står der på podiet med min marathon-medalje og smiler til verden; “Jeg gjorde det! Takket være skyr, blåbær og hørfrø er jeg i dag et nyt og bedre menneske! Jeg har aldrig været lykkeligere! Tak. Tak. Tak…”

Jatak.

Jeg må nok også bare konstatere, at jeg ikke er sådan en all-in-kinda-girl. Jeg gider jo ikke stå og lave omelet og lakseroulade kl 6.30 om morgenen. Og jeg har på ingen måde en viljestyrke til at gennemføre et marathon. Aldrig. Jeg kan ikke engang nå omkring en enkelt sø, uden at jeg snyder og går, når der ikke er nogen der ser det. Jeg er simpelthen ikke skabt til enkeltmands(kvindes) sport. Kors hvor jeg keder mig.

Jeg vil nok hellere finde alternativer, og bruge lidt fra alle lejre (hvem sagde kompromissøgende?) Jeg vil gerne udrydde dårlige kostvaner og få mere variation og (ok så) mere motion i min hverdag, men jeg synes, det er et skråplan at anse al sukker og hvede som gift. Pludselig bliver farmors hjemmebagte kage en dødsfælde og andre børn, der godt må spise sukker bliver omvandrende udskud, der svæver mellem liv og død. Jeg synes ikke, man skal være bange for mad. Ambitionen må være at spise alt med måde. og i sukkersammenhæng er “måde” så bare meget meget lidt.
Og når jeg får penge, så skifter jeg det der forbandede løberi ud med dans, svømning og yoga eller noget andet sjovt!

8 kommentarer

  • ole

    Kære karen
    Brænd bogen. Deres anvisninger er mestendels tåbelige. Nogle få er skadelige. Brug : altomkost.dk opskrifter og kostråd som der er solidt videnskabelig dækning for. Og det er gratis. Du har betalt det over skatten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karennoroxe

      Kære Ole,
      Nu er jeg generelt ikke sådan én, der går rundt og brænder bøger… Og da slet ikke biblioteksbøger! Til det er jeg alt for autoritetstro og på grænsen til direkte bange for bøder fra biblioteket. Men jeg vil gerne bruge altomkost.dk sammen med alt det andet, for jeg var jo lige inde og kigge efter din anbefaling, og der finder jeg jo også en masse fine opskrifter på lækker hverdagsmad. Og det var jo det der var meningen. Jeg har ingen ambitioner om at tabe mig eller løbe et marathon inden for nærmeste fremtid. Jeg vil bare gerne spise sund med mit barn. Tak for link!

    En lun hjemmebagt bolle med tandsmør der smelter på brødet, kan bare aldrig erstattes af æg!

    Jeg skrev egentlig om kernesund-bogen til dig, fordi jeg tænkte, du kunne bruge det på en eller anden måde bloggen. (Jeg tror i øvrigt, hun ville sige at autisme er en slags intolerance over for mælk og hvede)

    Og så er jeg enig. Man skal helt bestemt se på sit eget liv og hverdag, og vurdere om man virkelig bliver lykkeligere af at spise efter nogle helt bestemte regler. Det kan jeg jo se at der er mange der gør, og det er nok det, der virker så tiltrækkende. Vegetarer og folk med overvægt gør det jo hele tiden, men i mit liv ville det ikke fungere, for jeg ville snyde hele tiden. (jeg har i øvrigt også forsøgt mig som vegetar en overgang – med samme resultat)

  • Hej Karen. Jeg fik aldrig svaret på din sms om bogen, men du kan få svaret her! Jeg er SÅ dårlig til fanatisme, og det mener jeg, at det der kernesund er. Jeg ville aldrig kunne være lykkelig, hvis jeg skulle leve efter så strikse regler for hvad jeg måtte spise. Jeg tror absolut på, at man får det bedre at at leve sundt, men ikke ved fanatisk at frasige sig al hvede og sukker. Og så er det lige meget om man er autist eller bare almindelig. (Altså hvis man har en intolerance overfor mælk eller hvede, så er det jo klart, at det vil gøre underværker at fjerne det fra kosten). Ja jeg er fuldstædig enig med dig i dit indlæg. Tænk aldrig at få en lækker kage eller prøv lige at send dit barn til fødselsdag med en kage (uden sukker) med hjemmefra, fordi han eller hun ikke må få det samme som de andre børn. Ellers tak.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Næste indlæg

bagt havregrød!