Tænk sig så voksen... Er der mere kage?

Attju! – er mit mellemnavn

Jeg vil gerne skrive noget om næser og snot. Jeg synes min næse har fået uforholdsmæssigt meget opmærksomhed de sidste mange uger. Det er ikke en lille forsigtig én, jeg er udstyret med, så når den gør væsen af sig (som at lyse rød og afgive mængder af væske) kan det mærkes og ses. Der er ingen andre dele af min krop, der i den grad er blevet pudset, skyllet, sprayet og pudret, som min næse. Og hvad er takken for alt denne opmærksomhed? Mere snot! I store tykke gule mængder. Jamen det er da voldsomt provokerende!

Min næse har altid været sådan lidt diva-agtig. Jeg har, siden jeg var barn, været allergiker. Et af den slags børn, der nyser hver morgen og altid var forkølet om sommeren, og for hvem lejrtur i sovepose på gamle madrasser i sovesale i spejderhytter rundt om i det østjyske, betød løbende næse og respirationsbesvær. Jeg havde (og har) en lidet flaterende evne til at spotte ethvert forsøg på at skulke fra rengøringen. Og endda spotte, når rengøringen netop har fundet sted, inden jeg træder ind ad døren, fordi støvet så er blevet hvirvlet op og ligger tykt i luften. Dyner, gamle møbler, katte, cigaretrøg, halm, græs og gulvtæpper er stensikre tegn på, at næsen begynder at kildre og nysene er på vej. Men selvom det har været mit lod at være “forkølet” det meste af min barndom, har det ikke givet mig rengøringsvanvid. Tværtimod. Der findes udemærkede præparater på markedet, der fixer den slags. Og gamle møbler at altså bare pænest.

Man skulle jo tro at med al den øvelse i at pudse næse og camouflere en nasaludtale, skulle jeg være ekspert. Men det er jeg ikke. Overhovedet ikke. For jeg har stadig ikke fattet, hvordan man er forkølet med ynde. Og jeg har også opgivet for længe siden at fidne ud af det. Det er mig en gåde, hvordan man kan nyse som et lille fnis, og ikke pudse næsen, men bare tørre forsigtigt under den. Hvordan gør man det? Og ikke mindst; Hvorfor??!

Jeg er nok mere bare sådan en “klø når det klør-kinda girl”. Altså det kan virkelig høres, når jeg sætter i med en nysekaskade, og jeg blæser til, når jeg pudser næse. Højt og længe. Sådan kan jeg lide det, og alt andet hjælper jo ingenting, eller hvad? Er der virkelig nogen, der synes, det hjælper at gnide lidt på næsetippen? I dont get it. Men jeg er selvfølgelig også vokset op i en familie af højlydte nysere og næsepudsere. Hvis du synes, jeg er højlydt i næseregionen, så skulle du bare møde min far…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tænk sig så voksen... Er der mere kage?