At lære nye ting

Om coach og forkølelse

Solen skinner og jeg har været til min første coachingsession i mit nye liv. Jeg har været til coaching før, men ikke så åbenlyst målrettet som denne gang, hvor målet uden tvivl er at finde et job. Nej faktisk drømmejobbet. Men det må gerne være ad omveje, det gør ikke noget. Jeg skal bare ud og bruge mig selv, og mærke at jeg godt kan få hverdagen til at hænge sammen med job og barn og aftensmad og veninder og tjulla hop og tjulla hej.

Jeg begynder første session med at tage fejl af tiderne, og komme ca 45 minutter for sent. Det var flot, Karen. Nu har du lagt stærkt ud. Desuden tropper jeg op med forkølelsesstemmen fra helvede, der får mig til at lyde som en fodboldfan, der efter for mange øl har skrålet lålålålå hele natten. Jeg er bare forkølet og drak drinks i lørdags og sang lidt for meget med på Anne Linnet. Jeg behøver vel ikke at nævne, at jeg virkelig signalerer seriøsitet og arbejdsglæde overfor karrierecoachen med plisseret nederdel. tsk tsk.

MEN som sagt: solen skinner, og jeg har fået lektier for, og i morgen skal jeg lave interview igen (which I love!) og jeg har købt knækbrød med kanel, som pt er det store hit her i huset! Det er jo kage uden at være kage! Looove!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At lære nye ting