At lære nye ting... er my thing!

Forventningernes åg

Så så man lige mig sidde her på pinden og rent faktisk have noget at lave, men ikke kunne tage mig sammen til at lave det, fordi maven krøller og kilder. Jeg overspringer på kryds og tværs, til jeg er helt skæv i hovedet. Diagnose; præstationsangst. Jeg skal færdiggøre den der artikel, som jeg havde så store forventninger til. Det skal man aldrig have. Store forventninger og slet ikke til sig selv. For den værste at skuffe er jo mig selv, der aldrig tilgiver. Aldrig.

Jeg tilgiver rask væk alle mulige andre for alverdens forseelser, men når det kommer til mig selv, så har jeg et særligt sted i kroppen, hvor jeg gemmer hvert et lille nederlag og skuffelse. Dem kan jeg så hive frem og kigge på på en regnvejrsdag (eller i mit tilfælde en solskinsdag) Det er hverken sundt eller brugbart, men ikke desto mindre et latterligt mønster jeg virkelig arbejder på at bryde. Det der sted i kroppen, skal tømmes og renses. Renses med dybe vejrtrækninger og større skridt i livet. Jeg er begyndt at have sådan nogle mantraer, som jeg siger for mig selv, når der er brug for det. De er for patetiske og navlepillende (ja, det kan det nemlig godt blive)  til at skrive her, men jeg synes faktisk det hjælper, når jeg siger dem for mig selv. Åh jeg kan godt høre at det lyder fjollet. Men what the f… hvis det hjælper mig til at tage større skridt, then so be it!

For retfærdighedens skyld skal jeg også nævne, at jeg har et sted i hjertet, hvor jeg gemmer komplimenter og succeser. Og dem er der dælme også mange af!

Nå, nu skal forventningerne indfries! Skriv for hulan!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At lære nye ting... er my thing!