Det der solskin ik... tag det bare.

Ok jeg overgiver mig… sommersind kom ind!

Jeg været sur i en uge… nu gider jeg ikke mere. Det er jo også så skide besværligt at være sur, når solen skinner og alle andre er så vanvittig glade. Så står man der og skal sige nej tak til at drikke rosévin i solen, fordi man hellere vil sidde inde i sin mørke stue og snerre ad  Michelle Bellaiche (?) i fjernsynet. Øv hvor har det været surt at være sur. DET kan man fandeme godt blive sur over!

Men nu er det slut med at være sur. Færdig med det. Jeg trækker vejret helt ned i maven og vender blikket lidt ud ad. Jeg har jo mest været sur, fordi jeg ikke har noget job, og savner så meget at bruge mig selv og være uafhængig af offentlige midler. Men jeg kan ikke vifte med tryllestaven og finde mig et job, og jeg kan ikke gøre ret meget mere end jeg gør lige nu for at være mig selv. Så slap af, Karen og nyd solen… sammen med alle de andre.

Jeg fortsætter derfor succesen med et lille modebillede, fordi jeg er sikker på, at alle mine mange læsere sidder og tripper på stolen, for at se hvad jeg dog tager ud af skabet  denne søde sommertid. Jamen I skal da ikke vente mere!

Jeg har en nederdel på, som jeg har plukket ud af min mors aflagte  80’er skab, sammen med en hvid t-shirt fra en genner hjemme i Allingåbro. T-shirten er en af mine absolutte yndlings om sommeren, fordi den kan bruges til alt. Jeg kan rigtig godt lide det her outfit, fordi det minde mig om min mor på en sommerdag i min barndom. Det er noget tøj, som min mor kunne have haft på (og ja nederdelen er jo hendes aflagte, sååå det er vel ikke så mærkeligt.) Jeg kan genkalde mig hendes duft af frisk cykelluft og sommervarmt hår. Jeg mangler bare den runde flettede taske med læderstropper. Sådan én må jeg anskaffe mig. -øh så jeg kan blive min mor?? Hvad fanden har jeg gang i?!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der solskin ik... tag det bare.