Hvornår bliver jeg en af dem?

Dovenskab ud over det hele

Jeg er sådan lidt tung i det for tiden. Nej det er jeg ikke. Jeg er pissehamrende doven. Jeg gider ingenting. Ja det hænger jo altså ikke helt sammen med det fantastiske vejr, penge fra Skat og en baby der klarer vuggestuen i stiv arm.
Jeg er den der hænger i bremsen. Har ingen energi og har lyst til at sove dagen væk. Det må man ikke, når solen skinner! Nu har jeg fyldt fadeburet op med frugt, juice, vitaminpiller, koldskål og kammerjunker (ja det sidste ligger meget højt i behovspyramiden fra marts til september) Og egentlig ved jeg godt, at det er motion der skal til. Jeg går jo helvedes meget i løbet af en dag, men sådan rigtig puls-i-sving-motion, det bliver der ikke meget af i min hverdag. Men på den anden side så orker jeg det virkelig ikke. hmm Det er nu noget rod det der med hønen og ægget..

-Kan jeg virkelig være blevet slået ud af en stjålet telefon??
(I den gamle telefon, som fungerer som overgangshjælper til jeg får mit simkort und alles, dukkede der billeder fra en svunden tid op. Forelskelse og sommer og sms’er der hilste fra en anden virkelighed. Hmmm det har i hvert fald INGEN indflydelse på mit humør. Ingen.)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvornår bliver jeg en af dem?