Hvorfor er det at hver gang jeg ser en “lykkelig” familie på gaden, får jeg lyst til at række tunge ad dem. (Ja jeg har jo tidligere sagt, at jeg har et problem med at udtrykke voksen-vrede)
Jeg bliver en bitterfisse, når jeg ser en far, der rækker ind over barnevognen for at kysse kæresten på kinden eller giver hende et kærligt klem. Når jeg hører mænd tale kærligt og stolt om deres kærester, og når mine egen Engels far kysser hende eller griner af hendes skøre indfald. Jeg vil fandme også have en far til mit barn, der også vil have mig. Fandme.

Hvorfor er det at hver gang jeg ser en “lykkelig” familie på gaden, får jeg lyst til at række tunge ad dem. (Ja jeg har jo tidligere sagt, at jeg har et problem med at udtrykke voksen-vrede)
Jeg bliver en bitterfisse, når jeg ser en far, der rækker ind over barnevognen for at kysse kæresten på kinden eller giver hende et kærligt klem. Når jeg hører mænd tale kærligt og stolt om deres kærester, og når mine egen Engels far kysser hende eller griner af hendes skøre indfald. Jeg vil fandme også have en far til mit barn, der også vil have mig. Fandme.

…Og miraklet skete!

.. Se jeg blev rask!!
Jeg føler mig slet ikke syg mere! Ih hvor er det dejligt! Og nu skal jeg afsted ud i byen. Spise på restaurant, drikke rødvin og drinks i godt selskab, gå i seng efter 24, og vågne, når øjnene ikke gider sove mere, spise en stille morgenmad, inden jeg drager til Amager for at hente min Engel igen. ÅÅHHH hvor jeg nyder!
(mens jeg selvfølgelig lige har en tanke på, om nu også Englebarnet er en engel hos farmor, om hun spiser godt, om hun sover hele natten, huskede jeg nu sutten, fik jeg fortalt, at hun skal smøres efter bleskift, ekstra tøj i tasken…) Exhale… Alt er godt. Jeg tager stilletterne på og er single hot girl i byen i aften! Ciao.

sygdoms-update

Jeg er stadig syg. Jeg hader det. Jeg gider ikke snotte mere, jeg gider ikke frysesvede mere, og jeg gider slet ikke have hovedpine mere. I morgen skulle jeg have været til første fest/bytur efter baby. Og jeg skulle mødes med god veninde i morgen formiddag. Nu ligger jeg her og glor (og nyser). Øvøvøvøvøv!
Synd for mig.

Nu vil jeg gå i seng og håbe på mirakler i nat…

Igen er der kun ros til englebarnet, der totalt er indforstået med at øve sig i at kravle i stilhed, mens mor stønner og snotter på madrassen foran fjerneren. (at kravle = stå med røven i vejret og næsen i gulvtæppet, mens hun prøver at pruste sig fremad – hvis jeg har overskud til at se klart i morgen, tager jeg et billede)

snot-syg igen igen!

Ååååhh jeg er syg igen! Det er SÅ ulig mig, at være så meget syg, som jeg har været i denne vinter/efterår. Øv. Det må være alle de hjertekvaler, der går direkte i imunforsvaret. Eller også er det moderrollen, der kræver al energien? Anyways, jeg ligger her igen, med snot ud over det hele og et hoved der dunker, hvis jeg åbner øjnene, hvilket derfor betyder, at jeg går rundt i lejligheden med halvt åbne øjne, åben mund, to striktrøjer og uldsokker indeni hjemmeskoene. Oh hvilken skam jeg ikke er modeblogger!
Englebarnet har været helt fantastisk hensynsfuld i dag. Hun vågnede kl. 06.00, hvor vi stod op og spiste havregrød – og gik i seng igen, og sov til kl 9.20!! Hold kæft det var lige hvad gamle mutti kunne klare! Tak baby.

Nu sover hun igen, og når jeg lige har spist denne pose slik og set lidt håndbold, så ligger jeg også inde ved siden af hende. Det var den dag.

Older posts