pause

Ja. Der har været lidt stille på min blog den sidste uges tid. Det ved jeg godt. Men jeg har haft tankerne et andet sted, så at sige. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal få begyndt, så jeg tillader mig at forholde mig i tavshed lidt endnu. Beklager. Vender tilbage på bloggen, når min verden igen står stille, og der ikke er flere muffins at spise.

(til mit forsvar er mine 5 faste læsere også ret tavse herinde)

Babysvømning

Så blev der taget hul på den længe ventede sæson babysvømning. Og hvilken debut! På sejhedsfaktoren og tjekket-mor faktoren faldt jeg helt igennem. Altså sådan HELT! – Jeg mødte simpelthen op og havde glemt alt andet end babyen! Tasken som jeg havde pakket hjemmefra (og for en gangs skyld presset alt ned i den samme taske for at virke ekstra cool) stod hjemme på køkkenbordet. Ej men!

Mig: “Hej! Vi skal begynde til babysvømning i dag”
Bademester: “Jamen velkommen. I kan bare gå ind og klæde om, så mødes vi i vandet.”
Mig: “Er det sådan, at vi kan låne/købe en baby-svømme ble?”
Bademester: “Ja, vi sælger dem i kiosken, men nu da det er første gang, behøver I ikke at betale”
Mig: “Har I også håndklæder?” “Og en badedragt til mig?” “Og eventuelt en ren ble, til når vi kommer op ad vandet?”
Bademester: “Har I slet ingenting med??”
Mig: “Øh.. hele tasken står hjemme på køkkenbordet” “Men se hvor en sød baby jeg har med!”

On the good side; Kaisa-barnet var ultra sej! Hvad hendes mor ikke kunne præstere af sejhed, kunne hun i allerhøjeste grad! Hun svømmede glad rundt i vandet og grinede til alle der gad kigge på hende. De store blå øjne sugede alt ind.

(jeg ville gerne have fået K til at tage billeder, men… ja telefonen lå i tasken på køkkenbordet)

Aftensmad fra landkøkkenet

Noget af det jeg savner allermest ved at bo i byen, er take away mad og muligheden for at smutte i kiosken efter chokolade.
Jeg er lige hjemvendt efter en weekend i København, og jeg savner allerede en ordentlig røvfuld sushi. Måske fordi jeg er alene hjemme og ikke gider at lave aftensmad til mig selv. (K er jo som bekendt sendt i “marken” for at skaffe penge til føden) Jeg kan godt blive lidt bekymret ved tanken om, at Kaisa skal vokse op med mig som kokkepige. Aftensmaden i dag har stået på rugbrød med leverpostej og to spejlæg. Uh, hvor absolut kedeligt.
Hvis jeg havde boet i KBH havde jeg helt sikkert hentet thai.

Older posts