to-do liste

Jeg er, måske afledt af min nye rolle som mor, ved at blive et bedre menneske. Altså sådan et menneske, der har styr på tingene, og er rummelig og rolig og giver plads til andre og sig selv. Der er dog lige et par småting, som mangler før jeg helt er der.

Jeg skal
– være mere til stede, når nogle taler til mig. (ikke bare svare “ja, sådan er det jo” og nikke bekræftende, mens jeg stirre og smiler overdrevet til mit barn, når nogle fortæller mig, hvad der sker i deres liv)
– Lytte til mig selv og give min mening til kende, så min datter har noget at se op til
– drikke mere vand – fordi det er jeg virkelig dårlig til.
– bruge tandtråd – fordi det er jeg virkelig dårlig til. (selvom de 17 sekunder det tager, kan spare mig for 2000 kr hos tandlægen, så er jg simpelthen så dårlig til at få det gjort.)
– rydde op efter mig selv, herunder stille støvsuger og brugt service på plads efter brug. (det vil redde meget i parforholdet, og på elsk-dit-hjem barometeret)
– Bruge ansigtsrens hver aften. Eller i hvert fald de aftner, hvor jeg har haft make up på. (mascara gælder ikke som make up)
– lave god mad.. hver anden dag. -træerne vokser jo ikke ind i himlen.
– nyde mine tæer og give dem kærlighed (det lader til at min datter har arvet de lange krogede sataner, så jeg kan lige så godt lære hende først som sidst, at der ikke findes kosmetiske behandlinger, der klipper lidt af tæerne.)

og så skal jeg glæde mig over at bo på landet! Det er den vigtigste. Jeg er allerede godt i gang med den. Et stort plus ved at bo hvor jeg gør er, at der er gode genbrugsbutikker og loppemarkeder lige i området. I aften skal jeg til loppemarked med min mor og søster (som også rangerer højt på listen over plusser ved at bo på Djursland) og ih hvor jeg glæder mig – til loppemarkedet altså. Det kan kun blive en succes, også selvom det utænkelige skulle ske, at der ikke var en eneste lille dims jeg synes passer lige ind hos mig. – Meen det skulle nu være svært uheldigt. En lille vase eller et par gamle solbriller skal det nu nok kunne blive til.
Det kan være, at jeg tager nogle billeder af mine “fund” i morgen, og lægger dem ud på bloggen. (så finder jeg også ud af hvordan det gøres)

Nu vil jeg kigge lidt på mine tæer..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg