Denne lille begyndelse til en historie har jeg oprindeligt skrevet på min skrivemaskine. Det giver noget lækkert til kreativiteten at skrive på maskine. Det lyder godt.
Historien skal handle om det at blive arbejdsløs. Jeg mødte “Helle” på et jobkursus, og syntes hendes historie var interessant. Der kommer meget mere, men dette er en begyndelse.
– jeg overvejer desuden at få min mor til at skrive med på denne her. Hvis hun har tid. Og hvis det er en god idé… at skrive med sin mor… jeg har vist aldrig hørt om nogle, der har gjort det før. Vi får se hvad det bliver til. Jeg vender tilbage med mere nyt (mere teaser, for teaser, for teaser..Gaaab)

Hovedperson: Helle Gylden Kristensen. Gylden blev oprindeligt staves med to “ll”, men det har Helle aldrig brudt sig om. Det lyder som Gylle, synes hun, Så da hun fik mulighed for det ændrede hun det straks til Gylden. Det lyder bedre, synes hun. Og det ser bestemt pænere ud. Kristensen bruger hun aldrig. Helle Gylden. SAS Stewardesse.
Hun har altid elsket sig job, men da hun mødte Paul i Madrid, valgte hun at sige op hos SAS for at tage job hos et af lavprisselskaberne. Det var spændende i begyndelsen, men efter et stykke tid blev hun træt af at alt skulle være så billigt. Der var ikke samme klasse over de billige flyselskaber. Der er ingen luksus på de små ture fra København til Madrid. De lander altid på de yderste pladser i lufthavnen, og hendes kolleger fra SAS hilser ikke mere. Hun forstår dem faktisk godt. Da hun arbejdede hos SAS følte hun sig også hævet over dem fra lavprisselskaberne. De billige stewardesser. men da Paul havde foreslået hende at flytte selskab, havde han fået det til at lyde så tiltalende. Bedre løn, bedre arbejdstider, og så kunne de ses meget oftere, fordi Paul jo arbejdede i Madrid.
Alt så lysere ud dengang.
Helle har ingen børn. Det er der ikke plads til som stewardesse. Hun har været kæreste med Paul i 5 år. Han forlod hende for to år siden for en anden. Hun var ked af det i begyndelsen , men overraskende hurtigt kom hun over det. Hun savnede ham egentlig ikke. Kun når hun duftede til den specielle Hugo Boss deodorant som han altid brugte. mest fordi den mindede hende om alle de gange hun havde taget den med hjem fra hvor hun nu havde været. de sås næsten aldrig til sidst.
Helle så det i fjernsynet først. I Nyhederne. Og lige efter hun havde tændt for telefonen ringede den. Hun skulle komme til møde på kontoret i lufthavnen. Da hun lagde på kunne hun se at der var 11 ulæste beskeder. Flyselskabet var gået konkurs og Helle havde ikke noget job. Det havde hun aldrig prøvet før.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg