systemkursus efterlyses!

Når man nu har barsel og barnet endnu ikke har meldt sin ankomst, bliver dagene mine fyldt op af større og mindre projekter. Jeg er, som jeg tidligere har beskrevet, gået DBA-amok, og har solgt alt hvad sælges kan, købt og solgt igen. Jeg har bagt citronboller, klidboller og kardemommeboller. Jeg har læst boligblade, graviditetsblade og modeblade (jeg bliver vel tynd igen engang?) og revet alt ud af skabene og flyttet rundt på møblerne, så nu ligger alt hulter til bulter og roder endnu mere end før, fordi IKEA ikke havde det skab på lager, som jeg havde besluttet skulle stå lige der i hjørnet.
Og nu er mit nye projekt at få orden på mine papirer. Jeg har nemlig hele mit liv været sådan én, der har én bunke for vigtige papirer, og én for semi-vigtige papirer, og én for vistnok vigtige papirer, men jeg forstår dem bare ikke, så jeg må hellere gemme dem, og én for ikke-vigtige, men sjove eller interessante papirer (små sedler fra min kæreste, tekster jeg har skrevet, udklip, postkort o.l).

Og når der så engang imellem skal ryddes op, bliver alle disse bunker lagt sammen til én stor og gemt ind i skabet, med løftet til mig selv om, at om ikke så længe vil jeg lige få dem sorteret og organiseret. Det sker bare aldrig helt, for jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre ved dem.

Det skete så i dag. En god kop the, en hjemmelavet citronbolle og ALLE papirer ud på bordet. MEN hvor lærer man hvordan de forskellige papirer kategoriseres? Jeg har aldrig været et system-menneske, men har altid været fascineret af, at nogle mennesker bare lige kan gå hen og finde lønsedlen fra november, telefonregninger fra 2010 tredje kvartal, eller opskriften på pebernødder som eks-svigermor sendte for 7 år siden. How do they do that?!

Mine systemer har det med at brase sammen under mig. Men nu skal det være slut med det. Jeg skal være dymo-moderen fra helvede. Små skuffe og kasser og tidsskriftsamlere og ringbind med dymo-labels, der fortæller præcis hvad indholdet lyder. De skal stå side om side på mit kontor og krydshenvise til hinanden, så baby kan vokse op med en super tjekket mor, der har styr på lortet.

Jeg starter lige med at gå på nettet og købe en dymo, og finde nogle flotte tidsskriftholdere og ringbind til at sætte systemet i system. – Det hjælper jo lidt hvis det også ser flot ud…
Indtil da, kommer papirerne lige ind i skabet igen.

Vi flytter!

K og jeg har talt sammen i ugevis.. nej månedsvis.. faktisk årevis, siden vi mødtes om hvor vi skal bo. Det er den værst tænkelige konstellation, når en Københavner, der ser sig selv mest som jyde, møder en jyde der allerhelst vil bo lige midt i København, og de to forelsker sig. Hvor faen skal vi bo??
Nu er jeg flyttet tilbage til Jylland, og vi bor nu 15 min kørsel fra min gamle folkeskole, og 30 min kørsel fra den nærmeste sushibar, kebabshop, seven-elleven, biograf eller café. Jeg dør langsomt. Jeg har bogstavligt talt problemer med at trække vejret, når den bus jeg engang tog til skole kører lige forbi min hoveddør. Jeg får tårer i øjnene, når mine venner på facebook skriver “kaffe snart?” indbyrdes til hinanden. Jeg vil hjem!
OG NU mine damer og herrer! Har K og jeg besluttet os for at flytte hele manegen til København igen! Jeg er så lykkelig for, at han er villig til at give det en chance i byen. Og jojo godt nok starter vi i yderkanten, og Vesterbro er udelukket, men Valby er ikke helt streget fra listen over steder vi kunne bo. Og Valby, det er altså så godt som midt i byen, selv for en indfødt. (Men i virkeligheden hedder det alt med en S-togsstation, så viften er lidt bredere)

Jeg håber K og jeg kan blive enige og at priserne pludselig falder markant, så vi kan få råd til at komme tilbage til den puls, der holder mit indre og ydre liv i gang. Mit kommende lækre lille barn skal vokse op med hele verdens muligheder i sin lille hånd, og jeg skal personligt sørge for, at han/hun får set rute 888, DSB og de jyske motorveje, så meget at mormor og morfar og alle de andre jyske rødder løber tør for slik og sodavand hurtigere end de kan nå at sige “hvad vil du da i København, når I nu skal have et lille barn? Børn har bedst af a vokse op på landet” – men mor har bedst af at bo i byen.