Søndagssysler på ukendt terræn

I dag er det søndag, og jeg har store planer for i dag. Jeg har et projekt, som jeg glæder mig til at komme i gang med, men som jeg også er lidt spændt på, fordi det er ukendt terræn, for at sige det mildt. Jeg skal rense et filter i mit blandingsbatteri på badeværelset, og skifte brusehovedet. Den første del har jeg aldrig prøvet før, men jeg har set én gøre det, og jeg har en youtubevideo. Jeg har før haft held med at kaste mig ud i håndværkerprojekter, så det satser jeg på også virker denne gang. Jeg har købt nyt værktøj und alles. (Jeg tror, det er en rørtang jeg har købt, men måske er det mere en svensknøgle, jeg har brug for? Anyways sådan en har jeg også, så jeg skulle være fully equipt for the job.)
Jeg er overhovedet ikke spor handy, men jeg har lagt mærke til at mange mænd med bløde små kontorhænder, der aldrig har haft deres gang på værkstedet, ikke er bange for at skrue og hamre uden at kende forskel på stærkstrøm og svagstrøm, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne det?? (Jaja, der er hverken stærk eller svag strøm i et blandingsbatteri, så langt er jeg trods alt med. Slap nu af.) Det kommer til at gå pissegodt! Følg med på instagram – jeg vil opdatere løbende!(jeg hedder Karen Nørøxe på insta) Måske skulle jeg lave en Youtubevideo? Jeg kunne blive internettets gør-det-selv-guro, og tjene tonsvis af penge på det! Jeg kunne sælge værktøj og kurser og foredrag og bøger og livsfilosofier! Jeg bliver rig!!! – men først skal jeg lige ordne det der filter…

Jeg elsker søndagssysler.

I det hele taget har det været en weekend med masser af sysler. Jeg har også fået strikket et ærme færdigt på den cardigan, jeg har været i gang med i en evighed. Nu mangler jeg bare det andet ærme. (Og kanter, og knapper og hæftninger og vi ses på den anden side af jul.)

Sådanne weekender som denne, hvor jeg har nydt solen og syslet i hjemmet i mit eget tempo, men høj musik efter eget valg, og drukket kaffe med veninder, jeg ikke har set i evigheder, får mig til at føle mig heldig. Heldig fordi jeg har hver anden weekend helt for mig selv. Jeg har som bekendt aldrig prøvet andet, så det er den eneste måde, jeg kender til at være forældre på. Men for mig er det helt livsnødvendigt, at jeg har tid for mig selv. Jeg mener det virkelig, når jeg siger at Kaisas far og jeg har fundet den helt ideelle løsning for vores måde at have familie på – for de voksne. For der skal ikke være tvivl om, at barnet allerhelst så sine forældre bo under samme tag. Hun vil, også selvom hun aldrig har prøvet andet, allerhelst have at hendes mor og far begge to var der altid, så hun ikke skulle savne den ene af os hele tiden. Og det forstår jeg godt, og det er den største dårlige samvittighed jeg har overfor mit barn, og som jeg tror alle skilsmisseforældre har. Måske forstår hun det når hun bliver ældre, måske forstår hun det aldrig.

Jeg håber I alle nyder solen og søndagen og jeres børn og jeres valg! Jeg vil drikke min kaffe ud, rejse mig fra denne lille solplet og gå indenfor og få gang i den rørtang!

Continue Reading

“Glædelig” hverdag – Velkommen til skoldkopperne!

Samsøfærgen i solskin!

Vi er lige hjemvendt fra en weekend på Samsø hvor noget af min familie bor, og derfor var til konfirmation med min (lille) STORE nu 6 årige datter. Hun fyldte nemlig 6 år på Samsø og hun havde en fantastisk fest med masser af opmærksomhed og gaver og sol og leg. Vi har tradition for at slutte familiefesterne af med dans og disko til den lyse morgen. Og barnet morede sig kongeligt, som det måske kan læses af billedet!

Diskodronning!

Faktisk morede hun sig så meget, at jeg først troede det var “tømmermænd” og træthed der plagede hende, da vi kom hjem. Og at det var et kæmpe bygkorn hun havde i øjet, og en lille ubetydelig prik på kinden. Det var det ikke. Det var skoldkopper!

For fandenoghelvede altså! Oh the glamour of being a mother!

Så nu ligger vi her. Med ca 100 kopper fordelt på den lille krop og mig i pendulfart med vand, kølende creme, the, ristet brød, chokoladekiks, Netflix og alt hvad koppebarnet ellers kunne ønske sig. Og for at det ikke skal være løgn, har hun også kastet op den halve nat. Halleluja for hverdagslivet!

Jeg sidder så ved siden af patienten og genser Matador og Mad Men. (Når jeg ikke arbejder, blogger og henter fornødenheder) Jeg drømmer mig til en anden tid og ønsker mig en ny og mere “pæn” garderobe og et “ordentligt” hjem. Jeg er skyggetanten Elizabeth (-bare med barn og mindre klassisk musik, mere dagligdags rod og færre penge). Men jeg er også nogle gange Maude, der på ingen måde hverken kan eller vil forholde sig til forandringer og verdens unoder. Jeg vil hellere være Agnes Jensen, eller Peggy Olsen og jeg arbejder på at blive mere som dem, der er driftige og tager sagen i egen hånd og aldrig tager et nej for et nej. Og mindre som Elizabeth, der intet foretager sig, eller Joan Halloway, der ender med at blive snydt af livet. Hende gider jeg sgu ikke rigtig at være…

Hvad ville Agnes Jensen eller Peggy Olsen have gjort med skoldkopper?

Continue Reading

Lidt om mine skriverier og ambitioner.

I sidste uge skrev jeg to linjer på Facebook om datoen d. 4. maj. Den dag hvor man sætter lys i vinduerne for at markere, at krigen sluttede, og Danmark atter blev frit i 1945. Jeg satte lys i vinduerne, og tænkte lidt på mine bedsteforældre, der oplevede krigen og alle dens grimme ansigter.

Jeg ved ikke ret meget om deres historie i den tid. Jeg ved dog lidt. Og det lidt jeg ved, er jeg ved at skrive lidt mere om. Jeg er nemlig i gang med en historie, som tager udgangspunkt i min families historie. Det er et større projekt, som jeg har været ret lang tid undervejs med, og som jeg på en eller anden måde aldrig bliver rigtig færdig med. Det er svært at komme rigtigt i gang, fordi jeg hele tiden synes jeg skal researche mere, vide mere eller bare ikke rigtig tør åbne den boks, der indeholder mine ambitioner og mit ønske om at fortælle denne historie respektfuldt.

Og nu har jeg afleveret mit første bud på et treatment til én, som er fandens god til at strikke historier sammen, og ved noget om hvordan man får læseren til at græde/grine på de rigtige tidspunkter, og jeg er pisse nervøs for hvad hun siger. Hun har ikke lige haft tid til at læse det endnu, men vil gerne mødes i løbet af ugen, hvis det er ok med mig…
Fuuuuck… Jeg er en kylling, når det kommer til præstation og ambitioner. – og det er jo helt åndsvagt. Jeg har siden jeg afleverede mine sider, fortrudt alt hvad jeg har skrevet. Jeg mener ikke noget af det. Det var bare lige rystet ud af ærmet. “Årh dén gamle historie, den har jeg da glemt alt om!”

Fokus Karen! Chin up! Stå ved det du har lavet, for du tror jo på det. JEG vil gerne det her. Uanset om kritikken bliver hård og ubarmhjertig, så må jeg jo bare rejse mig igen.

pyyyh… breathe..

Continue Reading